Hvordan synkroniserer jeg som instruktør fagindhold i et blueprint-fag?
Hvis du er tilmeldt et blueprint-fag som instruktør, kan du synkronisere blueprint-indholdsændringer til tilknyttede fag.
Indholdssynkronisering
Når der blevet er foretaget en ændring af et objekt eller attribut, viser blueprint-fagets sidepanel en synkroniseringsindstilling, der angiver, at der er foretaget ikke-synkroniserede ændringer i faget. Indhold kan synkroniseres når som helst.
Alt fagindhold inkluderes i en blueprint-synkronisering, uanset om indholdet er låst. Ændret indhold overskriver altid det eksisterende indhold i de tilknyttede fag for alle låste objekter. Indhold, der kan administreres af en instruktør, eller nyt indhold instruktøren har oprettet i et tilknyttet fag, påvirkes ikke.
Meddelelser inden for tilknyttede fag kan kun sendes, hvis meddelelsesudløseren endnu ikke er opstået. Funktioner såsom beskeder i et blueprint-fag kan muligvis oprettes som et forsinket opslag, så beskeden vises i det tilknyttede fag efter synkronisering af fagindhold.
Indholdsstatus
Synkroniseringen vil omfatte status for hvert objekt, som det findes i blueprint-faget. Hvis fx en opgave ikke er offentliggjort i blueprint-faget, så vil den heller ikke være offentliggjort i det tilknyttede fag. Men når status ændres i det tilknyttede fag, gælder statussen i blueprint-faget ikke længere.
Modulundtagelser
Hvis et blueprint-fag indeholder moduler, udløses ændringer i modulstrukturen som en del af en fagsynkronisering. Moduler kan ikke låses, men fagstatus gælder for alle individuelle modulelementer.
Følgende synkroniseringsundtagelser gælder for modulindhold:
- Tilknyttede fag stemmer overens med modulstrukturen, der oprindeligt blev oprettet i blueprint-faget. Eventuelle yderligere moduler og deres indhold, som tilføjes til blueprint-faget og synkroniseres med tilknyttede fag, tilføjes altid nederst på siden Moduler i de tilknyttede fag.
- Hvis moduler eller modulelementer omarrangeres i et tilknyttet fag, opdateres modulrækkefølgen for at matche blueprint-fagets struktur i den næste synkronisering. Hvis et modulelement i et tilknyttet fag flyttes til et andet modul, så findes modulelementet i begge moduler.
- Moduler oprettet fra et blueprint-fag og slettet fra et tilknyttet fag gendannes ikke i yderligere fagsynkroniseringer.
- Manuelt oprettede modulelementer, der tilføjes til et modul i et tilknyttet fag, forbliver i modulet, men vises før alle blueprint-synkroniserede modulelementer. Importerede modulelementer i tilknyttede fag fjernes under blueprint-synkronisering.
Bemærkninger:
- Ændringer i fagindstillinger udløser ikke ikke-synkroniserede ændringer. Faget genkender kun ikke-synkroniserede ændringer, når der foretages en ændring af fagindhold.
- Tilhørende fag viser de seneste oplysninger om blueprint-synkronisering i fagindstillinger.
- Blueprint-fag synkroniserer ikke bestemte fagindstillinger med tilknyttede fag, herunder tidszone, semester og fagformat.
Åbn kursushjemmeside
![Åbn kursushjemmeside](https://media.screensteps.com/image_assets/assets/005/351/658/original/f547be14-61e4-4cdf-acfb-2f883324ddc1.png)
I Global Navigation skal du klikke på kursuslinket (Courses) [1] og derefter på kursusnavnet [2].
Åbn blueprint-sidepanel
Klik på fanen blueprint-sidepanel på fagets startside.
Bemærk: Du kan også få adgang til blueprint-sidepanelet fra en hvilken som helst side i fagnavigation.
Se sidepanel
![Vis blueprint-sidepanel](https://media.screensteps.com/image_assets/assets/003/259/826/original/d81337ff-04a7-40f2-8fb5-94478ae5b1af.png)
Blueprint-sidepanelet giver hurtig adgang til oplysninger om blueprint-synkronisering.
Hvis der er blevet foretaget ændringer i faget, viser sidepanelet antallet af ikke-synkroniserede ændringer i faget [1]. Alt fagindhold kopieres i synkroniseringen, uanset om objekter er låst eller ej. Den eneste undtagelse er fagindstillinger, der skal vælges for hver enkelt synkronisering som en del af synkroniseringsindstillingerne [2]. Du kan også oprette en meddelelse om synkroniseringen fra sidepanelet [3].
Hvis du ved, hvilket indhold der synkroniseres, og du er klar til at synkronisere dit indhold, kan du synkronisere opdateringer direkte fra sidepanelet [4].
Se ikke-synkroniserede ændringer
![Se ikke-synkroniserede ændringer](https://media.screensteps.com/image_assets/assets/003/259/821/original/1e966ce5-f289-4fce-9234-3c0182abf45c.png)
Hvis du ikke er sikker på, hvilket indhold der synkroniseres, eller hvis du bare vil bekræfte eksisterende ændringer i faget, kan du se specifikke detaljer om de ikke-synkroniserede ændringer ved at klikke på linket Ikke-synkroniserede ændringer (Unsynced Changes).
Siden Ikke-synkroniserede ændringer viser det specifikke indhold, der er blevet opdateret. Hvert indholdsobjekt viser den aktuelle status for objektet (låst eller ulåst) [1], navnet på indholdselementet [2], indholdsændringen [3] og indholdsobjekttypen [4].
Indholdsændringer kan oprettes, opdateres eller slettes. Opdaterede ændringer angiver enhver ændring af eksisterende indhold.
Vælg synkroniseringsindstillinger
![Vælg synkroniseringsindstillinger](https://media.screensteps.com/image_assets/assets/003/259/817/original/c11f5f9d-90fd-4834-ace2-a7b3cba21247.png)
Fagindstillinger inkluderer alle indstillinger i faget, herunder fagnavigation. Hvis du vil synkronisere fagindstillinger til tilknyttede fag, skal du vælge afkrydsningsfeltet Inkluder fagindstillinger (Include Course Settings) [1].
Hvis du vil sende en meddelelse om blueprint-synkroniseringen, skal du klikke på afkrydsningsfeltet Send meddelelse (Send Notification) [2]. Admins og andre instruktører kan indstille blueprint-synkroniseringsmeddelelsen og modtage opdateringer, når en synkronisering er afsluttet.
Hvis du vil tilføje en besked til meddelelsen, skal du klikke på afkrydsningsfeltet Tilføj en besked (Add a Message) [3]. Beskeden kan tilføjes som reference for at underrette om, hvilke ændringer der blev foretaget i synkroniseringen, og den vises på siden Synkroniseringshistorik.
Synkroniser ændringer
![Synkroniser ændringer](https://media.screensteps.com/image_assets/assets/003/259/893/original/e25085a5-ce66-49d7-9049-ee49ce02fb85.png)
Klik på knappen Synkroniser (Sync).
Vis synkronisering
![Vis synkronisering af tilknytninger](https://media.screensteps.com/image_assets/assets/003/259/823/original/5c776ac9-10ad-4fb6-82cd-9d51e01d834c.png)
Når en synkronisering er startet, viser sidepanelet synkroniseringsstatus, så længe du kigger på siden. Du kan forlade siden, og synkroniseringen kan tage et stykke tid at behandle.
Bemærk:
- Hvis du straks kigger på et tilknyttet fag og ikke ser nogen opdateringer, er synkroniseringen muligvis stadig i gang. For at bekræfte, at synkroniseringen er afsluttet, skal du aktivere blueprint-synkroniseringsmeddelelsen i Brugerindstillinger.
- Kun BluePrint master-fagindhold synkroniseres med tilknyttede fag. Indhold, som blev tilføjet manuelt eller kopieret i et andet format, synkroniseres ikke.